Den 30/10 fra 09-12 leder Steen Hildebrandt (Professor Emeritus fra Århus Universitet, forfatter, skribent, foredragsholder) en masterclass om ‘kommuner og verdensmålene’ hvor han bl.a. sætter fokus på hvordan verdensmålene kan bruges til at skabe udvikling i kommunerne.
Herunder kan du læse fire hurtige spørgsmål til Steen om hans masterclass.
Hvorfor skal man med til en masterclass om ‘Kommuner og Verdensmålene’?
Det skal man, fordi kommunerne i fremtiden vil være blandt de organisationer, hvor verdensmålene vil få den største udbredelse og betydning. Verdensmålene er på vej til at blive den strategiske referenceramme og terminologi for danske kommuner. Det er vigtigt, at kommunerne gør sig fortrolige med verdensmålene og ser dem som en mulighed og ikke som et problem.
Hvorfor er kommunerne vigtige at få med på verdensmålsdagsordenen?
Det er ude i kommunerne, det hele sker. Det er her, den tætte kontakt er mellem den offentlige sektor og borgerne.
Hvilke nøgleindsigter og erfaringer vil du videregive?
På nuværende tidspunkt vil jeg orientere om verdensmålene, deres indhold, baggrund, historie og sammenhæng. Jeg vil også informere om eksempler, cases mm., omend de er få og begrænsede.
Hvordan kan man bruge viden og værktøjer efterfølgende?
I øjeblikket handler det meget om at informere, begrunde, engagere, herunder orientere og drøfte verdensmålene i kommunalbestyrelserne.