Der er masser af ting, vi hver især kan gøre for en mere bæredygtig levevis. Men det har større effekt – og er meget sjovere – hvis vi gør det sammen med andre. Derfor har Chora 2030 lavet en plakat med 10 bud på mikrohandlinger, man kan kaste sig over i fællesskab med venner, naboer og lokalsamfund.
Vi håber, at det kan inspirere endnu flere til at finde sammen om lokale grønne initiativer, for det skaber motivation og gør det lettere at ændre vaner , når man gør det sammen med andre.
Plakaten er lavet til landets biblioteker men må selvfølgelig meget gerne bruges af alle, der vil inspirere til fælles bæredygtige handlinger.
Grafikken er skabt af Noa Karen Rathje fra Ballerup Bibliotekerne, og plakaten er lavet med støtte fra TrygFonden.