En række danske biblioteker har sat sig for at undersøge, hvilken rolle biblioteket kan spille i den bæredygtige omstilling, og nu har de også fået verdensmålscertifikat på det. Fra Esbjerg i vest til Dragør i øst er de 10 første biblioteker klar til at blive certificeret for at inddrage verdensmålene og borgerne som en fast del af deres arbejde.

Borgermøder, byttemarkeder og blomsterenge. Det spirer med idéer og nye tiltag på det lokale bibliotek. De danske folkebiblioteker er allerede vigtige lokale kulturcentre og mødesteder, og derfor har de et godt afsæt for at kunne hjælpe borgere og lokalsamfund med at forstå og komme i gang med den grønne omstilling, som for alvor er kommet på dagsordenen.

Det handler om at formidle viden og litteratur om bæredygtighed men også om at hjælpe folk, der gerne vil bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt samfund, med at sætte lokale aktiviteter i værk.

Det er Danmarks Biblioteksforening, netværket DB2030 og Chora 2030, der står bag udviklingen af certificeringsprogrammet, som skal være en fælles ramme for bibliotekernes verdensmålsarbejde. Programmet tager udgangspunkt i bibliotekets traditionelle opgave med at give adgang til viden, men har særligt fokus på at inddrage borgere og lokalsamfund, så biblioteket kan fungere som fødselshjælper for nye idéer og aktiviteter. Samtidig skal biblioteket også selv være med til at vise vejen og arbejde for at gøre biblioteket mere bæredygtigt.

Eksempler fra det bæredygtige bibliotek

De 10 verdensmålscertificerede biblioteker har allerede sat gang i en lang række aktiviteter fra byttemarkeder og debatarrangementer til bibliotekets egne tiltag som udlån af stofposer i stedet for plastikposer og indkøb af genbrugsdelecykler til personalet. Bibliotekerne samarbejder også med skoler, lokale foreninger og ildsjæle om at involvere borgere og lokalsamfund i bæredygtige aktiviteter. Her følger tre eksempler på lokale samarbejder:

Koldingbibliotekerne: Bogsalg til et godt formål

Når Koldingbibliotekerne hvert halve år sælger ud af aflagte bøger, sker det i samarbejde med en lokal forening, så pengene går til et godt formål. I december var det Mødrehjælpens lokalforening i Kolding, som stod for bogsalget. Det gav penge til foreningens aktiviteter for gravide og familier i Kolding, der ikke selv har råd til at give deres børn oplevelser på lige fod med deres kammerater. Her i foråret sker bogsalget i samarbejde med Røde Kors i Kolding, og midlerne går til Røde Kors’ arbejde med at støtte flygtninge fra Ukraine.

Ballerup Bibliotekerne: Havefællesskab

Lige bag Skovlunde Kulturhus, som er del af Ballerup Bibliotekerne, ligger 12 byhaver, som de lokale borgere ganske gratis kan gøre brug af. Skovlunde Kulturhus har været en af initiativtagerne til byhaverne, og havefællesskabet drives nu af en frivilliggruppe. Omkring haverne foregår der også fælles arrangementer for hele lokalområdet. I efteråret afholdt Ballerup Bibliotekerne for eksempel æbledag ved Skovlunde Kulturhus, hvor borgernes medbragte æble blev lavet til æblemost, mens børnene kunne få læst æblehistorier, se æblefilm og tegne æbler.

Svendborg Bibliotek: Insektbuffet

Sidste sommer stillede Svendborg Bibliotek en blomsterpostkasse op ved hovedindgangen til biblioteket. Med et skilt på postkassen og via bibliotekets Facebook-side blev byens borgere opfordret til at bidrage med blomsterfrø fra deres egne haver, så den nyanlagte ”insektbuffet” ved biblioteket kunne blive endnu vildere. Det væltede ind med små poser med frø, og initiativet har skabt et fælles ejerskab til det grønne område og sat gang i frøbytte og lokale samtaler om vild natur og biodiversitet. Svendborgs vilde insektbuffet er et samarbejde mellem Naturama, Svendborg Musikskole, Danmarks Forsorgsmuseum, Haahrs Skole, HF & VUC FYN Svendborg og Svendborg Bibliotek om at skabe et grønt bælte i byen.

Om certificeringsprogrammet

Programmet er udviklet af Danmarks Biblioteksforening og Chora 2030 i samarbejde med 20 pilotbiblioteker, hvoraf de 10 første nu er klar til certificering. Udviklingsprojektet er støttet af Tryg Fonden.

Første skridt i certificeringsprocessen er at involvere medarbejderne i at komme med forslag til bibliotekets arbejde med verdensmål og bæredygtighed. Derefter skal der udarbejdes en 3-årig handleplan for arbejdet, og når biblioteket så er kommet godt i gang med at sætte tiltag og aktiviteter i værk både i forhold til borgere og biblioteket selv, kan det få en certificering. Certificeringen er en anerkendelse af, at biblioteket har taget verdensmålene til sig på alle niveauer. Samtidig er programmet en hjælp til bibliotekerne til at skabe struktur i arbejdet og udvikle bibliotekets nye rolle som et mødested for borgere, der i fællesskab ønsker at bidrage til en bedre verden.

Certificeringsprogrammet varetages af Chora 2030, og alle interesserede biblioteker har mulighed for at deltage. Læs mere og se eksempler på bibliotekernes tiltag på DB2030-netværkets side.

Find mange flere eksempler på bibliotekernes verdensmålsarbejde i inspirationskataloget Verdensmål & biblioteker.

De 10 første verdensmålscertificerede biblioteker er:

Ballerup Bibliotekerne
Dragør Bibliotekerne
Esbjerg Kommunes Biblioteker
Glostrup Bibliotek
Herning Bibliotekerne
Koldingbibliotekerne
Rudersdal Bibliotekerne
Silkeborg Bibliotekerne
Svendborg Bibliotek
Aarhus Bibliotekerne