Artikel bragt i Magasinet Kvalitet 02/22 udgivet af Dansk Forening for Kvalitet (DKF).
Kristine Fjord Tolborg er cand.mag. i litteraturhistorie og direktør i Chora 2030
Nogle gange kan man ikke vente på, at initiativet kommer ovenfra, og så må man skabe det selv. Sådan kom verdensmålscertificeringen 2030 Skoler til verden. En række skoler rundt omkring i landet deltager nu i ordningen og er i gang med at undersøge skolens rolle i den bæredygtige omstilling.
I sommeren 2019 lancerede vi i Chora 2030 en verdensmålscertificering af skoler under navnet 2030 Skoler. Det gjorde vi for at hjælpe skolerne med at bidrage til verdensmålene og med at klæde deres elever på til at deltage i udviklingen af et bæredygtigt samfund.
På mange måder adskiller certificeringen sig nok fra den traditionelle forståelse af en certificering. For det første er der tale om et græsrodsinitiativ, som er udsprunget af et ønske fra skolerne selv. For det andet er der ikke en række standardiserede krav. Det er skolerne selv, der definerer deres målsætninger, og der er ingen audits. Certificeringen er først og fremmest en fælles ramme for skolernes arbejde med verdensmålene, en hjælp til at komme i gang og en anerkendelse af indsatsen. Og fordi skolerne i forvejen er presset på tid, har præmissen fra starten været, at bureaukrati og papirarbejde skulle minimeres.
Heldigvis er certificering ikke en beskyttet betegnelse, så vi har kunnet gribe det anderledes an, og sammen med skolerne har vi skabt et værktøj for skoleudvikling, hvor udgangspunktet er, at det skal være overskueligt og fleksibelt. Det hænger sammen med baggrunden for ordningen og den kontekst, som den taler ind i. Så lad os se lidt nærmere på det.
Fra idé til realisering
Verdensmålscertificeringen 2030 Skoler omhandler både skolernes undervisning og drift og opfordrer skolerne til at lade handling følge ord, så de ikke bare underviser i bæredygtighed men også selv praktiserer det. Formålet er, at verdensmålene bliver bragt ind i dagligdagen som en vedholdende dagsorden for hele skolen, og ikke bare som en årlig temauge eller et fokusområde for enkelte faggrupper.
Idéen kom fra Randersgade Skole i København, som i en årrække havde arbejdet med globalt medborgerskab som international profilskole. Da verdensmålene blev vedtaget i 2015, besluttede man på skolen at bruge målene som den overordnede ramme. Det viste sig at appellere til både elever og lærere, og de 17 mål blev en måde at konkretisere de ellers lidt abstrakte begreber som bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. På Randersgades Skole kunne man se en værdi i at blive certificeret med den forpligtelse og ambition, der ligger i det. Det ville give mulighed for at skabe en tydelig profil både udadtil og indadtil i forhold til elever og medarbejdere, og det kunne samtidig være en metode til at udbrede skolens erfaringer til andre skoler.
Sammen med Randersgades Skole gik Chora 2030 derfor i gang med at undersøge mulighederne for en certificering. I første omgang samlede vi repræsentanter fra uddannelsessektoren og fra civilsamfundsorganisationer med ekspertise i uddannelse og bæredygtig udvikling. Vi afholdt en række fælles seminarer, hvor det blev drøftet, om det gav mening med en certificering, og hvordan den i så fald kunne se ud. På den baggrund blev selve konceptet for certificeringen udviklet, og i samarbejde med skoleforvaltningen i Aalborg Kommune afprøvede tre pilotskoler i Aalborg Kommune derefter modellen med vejledning fra Randersgades Skole. Helt fra idéfasen har der altså været tale om et nedefra-og-op initiativ, som har bygget på skolernes erfaringer.
At omsætte verdensmålene til handling
Certificeringsordningen baserer sig på en model, der oversætter verdensmålene til en uddannelseskontekst og viser, hvilke områder skolen bør forholde sig til og sætte ind overfor. Når vi arbejder med bæredygtighed i et verdensmålsperspektiv, er det den brede forståelse af bæredygtighed, der er i spil, og som rummer både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Med det som den overordnede ramme består modellen af tre ben: 1) Undervisning og elevinvolvering, 2) Inddragelse af samarbejdspartnere og lokalsamfund, 2) Skolen selv som bæredygtig aktør.
På baggrund af modellen udarbejder skolen en handleplan for arbejdet og sætter sine egne mål med afsæt i skolens egen virkelighed. Da skolernes udgangspunkter kan være meget forskellige, må ordningen nødvendigvis have indbygget en fleksibilitet, der kan rumme både store og små institutioner og både erfarne skoler og skoler, for hvem verdensmålene er nye. Der er stor forskel på, hvad skolerne har af ressourcer at bygge på, og derfor skal alle skolerne ikke det samme, men alle skal forpligte sig på at gøre verdensmålene til en del af skolens virke.
For at det skal lykkes, er det vigtigt at sikre en forankring af arbejdet i institutionen. Det må ikke alene blive en ledelsesøvelse, hvor endnu en flot strategi lanceres, uden at medarbejderne kan se, hvad det betyder for deres praksis. Vi anbefaler derfor skolelederne, at medarbejderne involveres tidligt i processen og er med til at komme med input til handleplanen.
Processen er målet
Hvornår er man i mål med bæredygtighed? Det kommer man nok aldrig helt. Det er en proces, hvor vi som individer, institutioner og samfund lærer hen ad vejen og skridt for skridt bliver klogere og dygtigere. Derfor er det største skridt det første. Det er det, der viser, at man er klar til at gå i gang og gøre noget, prøve noget nyt og forpligte sig på handling.
Det afspejler sig i certificeringen ved, at skolerne certificeres relativt tidligt i forløbet. Det sker, når de har lavet en 3-årig handleplan og gennemført de første tiltag (men altså ikke hele handleplanen). Når certificeringen er i hus, fortsætter skolerne arbejdet og håbet er, at de over tid vil inspirere hinanden med gode idéer og vellykkede projekter og hele tiden hæve ambitionsniveauet lidt.
Fra Chora 2030’s side følger vi i den indledende fase løbende op på skolernes arbejde for at støtte dem i arbejdet og sammen med dem høste erfaringerne. Men der er ikke tale om kontrolbesøg. Meningen med certificeringen er, at den skal være en hjælp til at komme i gang og en anerkendelse af, at man som skole har taget verdensmålene til sig, og vi ser det derfor som vores opgave i højere grad at være inspirator end kontrolinstans.
Hvad får skolerne ud af det?
Verdensmålscertificeringen var i udgangspunktet primært tiltænkt grundskoler, men den har vist sig at appellere til et bredt felt af uddannelsesinstitutioner. Der er i skrivende stund 25 skoler tilmeldt ordningen, og de består af både folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, VUC’er og en professionshøjskole. Der er også daginstitutioner, som har vist interesse for at komme med.
Skolerne kan have forskellige motiver for at deltage, men der er nogle fællestræk. Helt overordnet anser skolerne uddannelse for bæredygtig udvikling for at være del af deres dannelsesopgave. De skal klæde eleverne på til at kunne deltage i og bidrage til et bæredygtigt samfund og nok så vigtigt: Deltage i diskussionen af, hvordan vi bedst kommer derhen. Flere af skolerne oplever et behov for at gøre verdensmålene konkrete og relevante i en skolesammenhæng. De vil gerne gå fra enkeltstående aktiviteter som undervisningsforløb eller temauger til at gøre verdensmålene til en del af skolens hverdag, men de mangler et stillads at bygge det op omkring.
Derudover ser nogle af skolerne også en verdensmålscertificering som et ledelsesmæssigt greb til at skabe fælles identitet og retning på skolen blandt medarbejderne. Det samler medarbejderne, der ellers ofte arbejder adskilt, om en dagsorden, der er meningsfuld og rækker ud over hverdagslogistikken.
Perspektiver og fremtidsvision
Skolernes foreløbige arbejde har vist, at det at kombinere undervisning med skolernes egne bæredygtighedstiltag fungerer godt. Det giver eleverne et laboratorium, hvor de har mulighed for at øve sig helt lokalt og konkret i at arbejde med bæredygtighed. Derfor lægger vi i stigende grad vægt på, at skolerne arbejder med elevinvolvering og inddragelse af eksterne samarbejdspartnere, gerne fra lokalsamfundet. Et sådant samarbejde har nu ledt til en videreudvikling af certificeringen. Bibliotekerne, som lokalt tit samarbejder med skolerne, blev nemlig interesserede i ordningen. Så Chora 2030 er nu sammen med Danmarks Biblioteksforening og 20 pilotbiblioteker i gang med at udvikle en lignende certificeringsmodel for biblioteker.
For bibliotekerne drejer certificeringen sig om at skabe en fælles ramme for arbejdet med verdensmålene og – ligesom for skolerne – om at få gjort verdensmålene konkrete og relevante for deres arbejde. Det handler både om, at bibliotekerne selv skal skabe mere bæredygtige løsninger i eget hus, og om at de skal engagere borgere i samtaler om bæredygtighed og være med til at understøtte borgernes egne initiativer.
Vi ser altså perspektiver i, at modellen kan anvendes af flere forskellige institutioner og bidrage til, at der skabes lokale samarbejder og fællesskaber omkring bæredygtighed. Måske kan det udvikle sig til en mangfoldighed af lokale bæredygtige mikrohandlinger, der til sammen giver både små og store borgere tiltro til, at vi i fællesskab kan bidrage til et bæredygtigt samfund.
Find mere information om certificeringsmodellen på www.2030skoler.dk
