Biblioteker

Verdensmålscertificeringen af biblioteker er en fælles ramme for bibliotekernes verdensmålsarbejde og omhandler både det organisatoriske, driftsmæssige og borgervendte arbejde på bibliotekerne.

Verdensmålscertificeringen er sat i verden for at styrke bibliotekernes rolle som drivkraft for borgerinddragelse og bæredygtighed. Det sker ved, at bibliotekerne selv bidrager til mere bæredygtige løsninger, samarbejder med andre i lokalsamfundet og ansporer borgerne til at engagere sig.

Certificeringsprogrammet understøtter bibliotekernes verdensmålsarbejde, sikrer en helhedsorienteret tilgang og skaber lokalt ejerskab.

Over 40 biblioteker over hele landet er certificerede. De har udarbejdet handleplaner for deres arbejde med verdensmålene og sat gang i mange forskellige aktiviteter: Fra byttemarkeder, borgermøder og debatarrangementer til bibliotekets egne tiltag som udlån af stofposer lavet af genbrugstekstil og indkøb af genbrugsdelecykler til personalet. Bibliotekerne samarbejder med skoler, lokale foreninger og ildsjæle om at involvere borgere og lokalsamfund i bæredygtige aktiviteter.

Kontakt os for at høre mere om verdensmålscertificeringen af biblioteker.

Du kan også læse mere om certificeringen på DB2030’s hjemmeside.

Uddannelsesinstitutioner

Verdensmålscertificeringen 2030 SKOLER blev lanceret i 2019 for at gøre verdensmålene til en integreret del af det danske uddannelsessystem. Med certificeringen ønskede vi at hjælpe uddannelsesinstitutioner til at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv både på skolen selv og gennem uddannelse af eleverne. Formålet var at give danske børn og unge viden om verdensmålene og erfaring med, hvordan de selv kan bidrage til at forbedre det samfund, de er del af.

I alt 23 uddannelsesinstitutioner, som dækker både grundskoler, efterskoler, ungdoms- og voksenuddannelser og en videregående uddannelse, er siden lanceringen blevet verdensmålscertificeret. De har udarbejdet 3-årige handleplaner for verdensmålsarbejdet i forhold til både undervisning, drift og involvering af lokalsamfund og igangsat en lang række forskellige aktiviteter og initiativer. De certificerede skoler arbejder nu videre med at fastholde deres nye praksis og at bygge flere initiativer og tiltag på.

Tre verdensmålscertificerede folkeskoler har desuden deltaget som caseskoler for feltarbejdet i forskningsprojektet Grøn omstilling i grundskolen, som er gennemført af SDU i samarbejde med DPU, KP, UC Syd og UCL.

Verdensmålscertificeringen 2030 SKOLER blev udviklet af Chora 2030 i samarbejde med Randersgades Skole og Rysensteen Gymnasium og i en samskabelsesproces med en lang række andre partnere og interessenter.

Se oversigt over deltagerskoler i 2030 SKOLER-netværket.

Vi har samlet en række eksempler på skolernes verdensmålsaktiviteter, som du kan finde her.

Chora 2030 har fået udgivet flere artikler, hvor vi på baggrund af certificeringsprogrammet formidler erfaringer og anbefalinger om bæredygtig uddannelse:

Skolen som laboratorium for bæredygtighed i Liv i Skolen 4/2021

Verdensmålscertificering af skoler i Magasinet Kvalitet 02/22

5 veje til en bæredygtig skolegang kronik i Politiken 15. august 2020

I samarbejde med elever på Gug Skole i Aalborg har Chora 2030 også udgivet Børnenes Verdensmålskatalog med forslag til hverdagshandlinger, som børn og unge kan gøre – på egen hånd og sammen med deres kammerater, skole, forældre og lokalsamfund.


Dagtilbud

I Chora 2030 hjælper vi dagtilbud med at arbejde helhedsorienteret med bæredygtighed i et verdensmålsperspektiv. Det sker gennem et certificeringsprogram, som er med til at sikre forankring af arbejdet i institutionen, en tydelig rammesætning og en øget opmærksomhed blandt medarbejderne på, hvor og hvordan der arbejdes med bæredygtighed. Programmet bidrager også med videndeling og inspiration på tværs af institutionerne.

For at blive certificeret skal daginstitutionen udvikle en handleplan for arbejdet med verdensmålene. Planen skal beskrive, hvilke aktiviteter der sættes i værk i forhold til pædagogik, institutionens egne bæredygtighedstiltag og samarbejde med lokalsamfundet.

Selvom verdensmålene måske kan virke som nogle store emner at involvere børnene i, kan de altså sagtens behandles i børnehøjde og bruges til at involvere børnene i både hverdagsrutiner og planlagte aktiviteter.

Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om verdensmålscertificeringen af dagtilbud.

Vi har udgivet en artikel i magasinet Børn i Europa i dag, hvor vi deler erfaringer, eksempler og anbefalinger til at involvere små børn i verdensmålsaktiviteter:

Håb og frygt: Hvordan taler vi med børn om klimakrisen? i Børn i Europa i dag, 5. udgave 2023 (pdf).

Vi har også samlet en række eksempler fra Børnehuset Løvbakken i Aalborg Kommune, som viser, hvordan man kan arbejde med verdensmålene i dagtilbud.


International SDG Certification of Libraries

40 per cent of Danish public libraries have achieved a Sustainable Development Goals certification by Chora 2030.

Contact us if you are interested in hearing about the possibilities of joining the certification programme as a non-Danish library.

We share our model as well as inspiration and cases from Danish libraries in the catalogue “SDGs & Libraries” which is available in English.