Foto: Alternative gravminder på Herlufsholm Kirkegård

Herlufsholm Skole er kommet med i 2030 SKOLER, og det fælles fokus på bæredygtighed skal ikke bare komme eleverne til gavn men også skabe mere samarbejde på tværs af skolens mange afdelinger. En ihærdig ildsjæl på kirkegården satte det hele i gang.

Det startede med et telefonopkald. Men for en gangs skyld var det ikke en skolelærer eller skoleleder, der havde spørgsmål til certificeringsordningen 2030 SKOLER. Det var derimod kirkegårdsmedarbejder Jill Dalsgaard fra Herlufsholm Skole og Gods, en stiftelse, der både rummer dagskole, kostskole, skov, jord, kirke og ja, en kirkegård.

På Herlufsholm Kirkegård havde de allerede etableret et grønt udvalg og var i gang med at tænke bæredygtighed ind hverdagen på kirkegården. Hvorfor ikke gøre det samme på skolen? Det var den idé, medarbejderne på kirkegården gik videre med, for på skolen er der også grønne områder, der er rengøring, køkken og masser af ting at tage fat i, og elevernes forældre begynder også at spørge til bæredygtighed.  

Jill tog sit forslag om et fælles grønt udvalg med til skolens samarbejdsudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra alle afdelinger. Det var skolens rektor Mikkel Kjellberg, der foreslog hende at se nærmere på 2030 SKOLER.

”Jeg gik ind på hjemmesiden, og så tænkte jeg: Her ligger opskriften jo! Så er der ingen grund til, at vi skal opfinde den dybe tallerken en gang til,” fortæller Jill Dalsgaard.

Større forståelse for hinanden

For Jill handler motivationen om, at der er en fordel i at lave fælles initiativer og tiltag på tværs af alle afdelinger. Hun drømmer om fælles og mere bæredygtige indkøb, mere vild natur på de grønne områder og regnvand i toiletterne, og så slår hun fast, at der også er masser af læring i det for eleverne: ”Jeg synes jo, at bæredygtighed skal være på skoleskemaet!”

Samtidig er det en stor sidegevinst ved at arbejde på fælles initiativer på tværs af afdelingerne, at medarbejderne på Herlufsholm kommer til at lære hinanden bedre at kende:  

”Vi kender ikke så meget til hinandens områder, men sådan et samarbejde, som ikke er fagbestemt men bestemt af vores hensyn til kloden, kan være med til at give os en større forståelse for hinanden på tværs af afdelinger.”

Derfor er det en fordel, at verdensmålscertificeringen både forholder sig til driftsspørgsmål og til skolens undervisning. Det er lettere at få opbakning til at deltage i ordningen, når det er relevant for alle de mange forskellige faggrupper, som omfatter både lærere, skovfolk, køkkenpersonale, rengøring og kirkegårdsmedarbejdere.

Bæredygtighed på kirkegården

Lad os slutte af med det, der var udgangspunktet: For hvad betyder bæredygtighed overhovedet på en kirkegård?

Det kunne for eksempel handle om gravsten, og på Herlufsholm Kirkegård har de en udstilling med genbrugsgravsten. Det sker i samarbejde med firmaet Genbrugsgravsten, som laver gravsten fra sløjfede gravsteder om til nye gravsten, så de kan bruges igen. Typisk bliver gamle gravsten ellers knust og brugt til vejfyld, men det kræver mange ressourcer at bryde ny granit og ofte skal det transporteres hertil fra udlandet.

På kirkegården arbejder de også på at skabe mere biodiversitet ved at vælge insektvenlige planter, de har sat bistader op og har planer om at omlægge nogle af områderne til vilde planter.

To af kirkegårdens medarbejdere er tovholdere på en grøn ERFA-gruppe for kirkegårde, og de har ambitioner om at samle og udveksle erfaringer om bæredygtighed med alle de forskellige aktører, der er omkring kirkegårdene: Krematorier, stenhuggere, bedemænd og blomsterhandlere. Det er et område med mange traditioner og følelser, men på Herlufsholm Kirkegård er de overbeviste om, at der alligevel er mange muligheder for at rykke lidt ved vanerne og gøre tingene anderledes og mere bæredygtigt.

Udstilling af genbrugsgravsten på Herlufsholm Kirkegård

16/12/2020